En af vores kerneydelser er kurser, hvor vi med udgangspunkt i forældrenes perspektiv holder oplæg med både alvor og humor. Vores oplæg er ofte dialogbaserede og målet er at gøre alle klogere og bedre klædt på til dialogen og samarbejdet.

Hvad sker der i en familie, når et barn rammes af handicap eller kronisk sygdom? Hvilken betydning har det for barnet selv – og for forældre og søskende? Og hvordan opleves samarbejdet med “systemet”? Med udgangspunkt i For Lige Vilkårs arbejde, personlige beretninger og vores levevilkårsundersøgelser indeholder oplægget lige dele fakta og følelser. Det handler både om livet i familien og om samarbejdet med myndigheder – set med familiernes øjne.

Vi kender til det krydspres frontlinjemedarbejdere ofte sidder i, og vi kommer ikke for at skælde ud eller klage vores nød, men for at starte en dialog. Vi tror på, at samarbejde er vejen frem, og vi vil rigtig gerne bidrage til, at relationen mellem forældre og forvaltninger bliver bedre og forståelsen større. Gennem øvelser og dialog sætter vi fokus på det konstruktive samarbejde med familierne i en kommunal virkelighed.

Målgruppe
Oplægget er rettet mod kommunale sagsbehandlere og andre relevante personalegrupper.

Varighed
3 timer

Antal deltagere
15

Kontakt os for pris
Mindstepris 9.500 kr. ex. transport

Skræddersyede oplæg

Vi holder også gerne kortere oplæg på kurser eller temadage, som holdes internt i kommunen eller hos andre aktører. Kontakt os, hvis det er aktuelt, så tilpasser vi ud fra jeres ønsker.